Kom godt i gang med Analytics
Sådan begynder du at indsamle grundlæggende data fra et website:
- Opret eller log ind på din Analytics-konto:
- Gå til google.dk/analytics
- Vælg en af følgende muligheder:
- Klik på Start gratis for at oprette en konto.
- Klik på Log ind på Analytics for at logge ind på din konto.
- Konfigurer en ejendom på din Analytics-konto. En ejendom repræsenterer dit website eller din app og er samlingspunktet i Analytics for dataene fra dit website eller din app.
- Opsæt en rapporteringsvisning i din ejendom. Visninger giver dig mulighed for at oprette filtrerede visninger af dine data. Du kan f.eks. få vist alle data bortset fra din virksomheds interne IP-adresser eller alle de data, der er knyttet til en bestemt salgsregion.
- Følg vejledningen for at føje sporingskoden til dit website, så du kan indsamle data på din Analytics-ejendom.
Næste trin
Konfigurer din konto, dine ejendomme og dine visninger for at fastlægge adgangen til dine data og definere, hvilke data der er adgang til.
Du kan f.eks. gøre følgende:
- Give tilladelse til at ændre konfigurationen og interagere med dataene. Få flere oplysninger om brugeradministration.
- Linke din Google Ads-konto og din Analytics-konto, så du kan dele data mellem dem og få større indsigt i dine marketingtiltags indvirkning på brugeradfærden på dine websites eller i dine apps. Få flere oplysninger om linkning af dine konti.
- Opsætte rapporteringsvisninger, så du kan justere Analytics-brugere og relevante data i forhold til hinanden. Få flere oplysninger om visninger.
- Opsætte mål for at identificere de handlinger, som du ønsker, at brugerne foretager på dit website eller i din app, og for at tildele disse handlinger en pengemæssig værdi. Få flere oplysninger om opsætning af mål.
- Gennemse betjeningspaneler, tilpassede rapporter og segmenter i Solutions Gallery med det formål at bruge dem på din Analytics-konto.
Rediger din sporingskode for at indsamle yderligere data, f.eks.:
- Brugerinteraktion med links, knapper, videobetjeningselementer og andre dynamiske elementer på dit website eller i din app. Få flere oplysninger om hændelsessporing.
- E-handelsaktivitet såsom brugerengagement med produktlister og interne promoveringer og få oplysninger om, hvor effektivt dine brugere bevægede sig gennem købs- og betalingsprocessen. Få flere oplysninger om indsamling og rapportering af data vedrørende e-handel og udvidet e-handel.
Download Analytics-appen
Når du har installeret sporingskoden på dit website eller i din app og konfigureret din Analytics-konto, kan du downloade Analytics-appen fra Google Play, så du har adgang til Analytics-rapportering overalt (eller i hvert fald de steder, hvor der er forbindelse).
Få flere oplysninger om Analytics-appen